I. Fløjte, en. [ˈflωidə] flt. -r. (ænyd. d. s.; laant gennem mnt. vloite (ty. flöte) fra oldfr. flaüte (fr. flûte); af uvis oprindelse)  1) blæseinstrument, hvori tonen frembringes ved, at luftstrømmen brydes mod en skarp kant; ♫ især om tværfløjten (den store Fløite. Orchesterinstr.7; efter fr. grande flûte), hvori luften blæses gennem et rundt hul paa siden af røret, der er forsynet m. et system af huller og klapper; mods. næbfløjten (den lige Fløjte. Sal.²VIII.307; efter fr. flûte droite), hvor luften drives gennem en spalte i den ene ende af røret og slipper ud gennem et hul neden for en prop i den anden ende af røret. Moth.F258. *Til Harper og til Fløiter under tusind Kerters Glands | Paa kostelige Tillie der træde vi vor Dands. Winth.VI.199. *Men til det Bløde, Milde har vel Verden ogsaa Trang; | det brusende Orkester har jo Brug for Fløjtens Klang. Schand.SD.29. MusikL. I.233. billedl.: Stæren melder sig; men der er ikke Klang i Fløjten endnu. Sjæll Bond.16. (især ) spille ell. (mere dagl.) blæse paa ell. (fagl.) blæse fløjte (jf. ty. die flöte blasen): en ung Hyrde, som spillede paa Fløite. Holb.Hh.I.450. *Endskiøndt jeg blæser Fløiten ikke nær | Saa færdigen, som De Fiolen stryger. Bagges. SkR.241. Vi blæste paa Fløjte (1819: fløitede) for eder, og I dansede ikke. Luc.7. 32(1907). jf. i øvrigt u. blæse 1.5.    ♫ fællesbenævnelse for alle labialstemmerne i et orgel. Sal.²VIII.308.    ogs. om rørformet redskab, hvormed man ved at puste kan frembringe en høj og skingrende lyd (især om signal- ell. legetøjsfløjte); pibe. denne Hest med Fløjten i Rumpen skal Christopher have. Holb.Jul.11sc. (jf. Fløjtehest). *Her af denne Hyldegreen | Vil jeg dig en Fløite skære. Oehl.A.267. VSO. (om vægterpibe). Fløjte til Talerør. Wolfh.MarO.182. ofte i ssgr. som Blad-, Brum-, Dommer- (ved fodboldkamp olgn.), Hylde-, Politi-, Signal-, Spejderfløjte ofl.    talem. danse efter ens   fløjte, se u. danse 1.1. skære (nu næppe br.: give ell. sælge. MO.) en en fløjte, (dagl., nu l. br.) narre en. Etlar. GH.II.272. han skar os en ordenlig Fløjte, gjorde han, tiltrods for al den Snak om, at han havde Lejets Tarv for Øje. Drachm. VT.39. tage fløjten i en anden haand, se Haand.   der er skidt i fløjten olgn., (vulg.) egl. om urene toner fra en fløjte olgn.; ogs. i al alm.: der er noget i vejen. Gadeordb.² (stæren slutter) med et langt, umotiveret, vemodigt Fløjt – en Undskyldning for, at der, som man paa jævnt Dansk siger, er Skidt i Fløjten. Fleuron.J.42.   (jf. første violin olgn.; meton.) fløjtenist. overf.: (M. C. Bruun) vil kæmpe paa P. A. Heibergs Side, tirre Borgerskabet, vække Røre indenfor Vesterport, forarge Borgermusiken og være første Fløjte i Ildebrandstilfælde. Leop.LR.27. 2) indretning paa et dampskib, en fabrik olgn., hvorved dampen slippes ud og frembringer en fløjtende lyd; damp-, fabriksfløjte. *Klokker ringer og Fløjter piber. Rode.D.15. hvert eneste Hjul (stod) stille i samme Øjeblik, som Fløjten lød. EErichs.S.241. *Den lille sætter i med et Skraal, | som om den havde sat sig til Maal | at overdøve Maskinens Fløjte. O Dybkær.Fra Borgestuen.(1921).81. 3) hvad der i form minder om en fløjte (1).     3.1) (jf. fr. flûte m. lign. bet.; bag.) navn paa en slags rørformede smaakager, der især spises til is. FrkJ.Kogeb. 282.     3.2) (dial.) den træstang, der paa en spinderok overfører bevægelsen fra trædestykket til hjulets krumtap. Kværnd.    3.3) (sko.) et stykke træ, som bruges til at pudse saalerne af med; pudsefløjte. Feilb.     3.4) (nu næppe br.) højt, spidst glas (jf. Fløjteglas). Moth.F258. VSO. HistTidsskr.5R.I. 502.    3.5) † d. s. s. Fløjtefisk. vAph.Nath. II.438.   (sj. Fleute. LTid.1723.233. BerlTid.1805.(se u. Fløjtekoncert 1 S ). m. ital. form (jf. Flautist S ) Flauto. JBaden.FrO. Thielo.M.(se u. Fløjtetravær S )).   1 blæseinstrument. (jf. (ogs.) bl.a. Alt- S, Blok-, Kvart-, Pikkolo-, Tryllefløjte ).   45,47 spille ell. blæse på fløjte. (slang) onanere Spectator.1949.38. Bom.SOrdb.68. labialstemme i orgel. (jf. bl.a. Hul-, Rør- 2, Spidsfløjte ).    signalfløjte olgn. (jf. Dommer- S, Dressurfløjte ). (politi) fløjterne kommer nærmere og nærmere. HSKarlsen.Med ansigtet mod muren.(1952).99.    i talem. (jf. I. Pibe 1.4 ). Nu fik Fløjten en anden Lyd. Bergstrøm.KD.14.   46,3 skære (ældre spr. give, sælge ell. købe (FolketsNisse.5/11 1881.4.sp.2. se ogs. ndf. )) en en fløjte, narre en.    (han) stak (pile) Grenen ned i den bløde Jord, “groe om du kan og skjær dem en god Fløite deroppe paa Gaarden!” HCAnd.E.II.248. Den Fløite, som Statsraadet kjøbte Hr. Sørensen (: danskerne) ved Fællesforfatningen og “Forbeholdet i Grundloven”. Uglen.4/6 1855.3.sp.1. nu skal Lægerne altsaa atter ud for at skære sig en Fløjte af (: udnytte, slå mønt af) disse unge Mennesker, som har daarligt Raad til at betale. Ugeskr.f.Læger.1939.1389.sp.1. jf. Saa jeg en, higende efter Folkeyndest bestandig bevægende sig i den politiske Tummel .. har jeg sagt: Han betaler i Sandhed alt for meget for sin Fløjte. KalundborgDagblad.17/6 1895.2.sp.4.   46,10 der er skidt i fløjten olgn. der er nok fejl ved fløjten. Feilb.IV.(rigssprogsgengivelse).    (man kan ikke) gøre en fløjte af et svineøre olgn., (jf. u. Silkepung ). Krist.Ordspr.566. stikke piben ind og gøre en fløjte af den, se I. Pibe 1.4. (give) et stød i fløjten, tage en slurk, drikke, se II. Stød 3.5.   3 hvad der i form minder om en fløjte (1). 3.1 (bag.). d.s.s. Flute S (jf. Fløjtebrød S ). Salamipølse og paté de la maison og friske Fløjter. FWerfel.JO.(overs.1946).106.   3.2 del af spinderok. (jf. II. Vippe 1.5 ).   3.4 højt, spidst glas (nu næppe br., udgår). Simenon.Min ven Maigret.(overs.1964).80. Fløjter: betegnelse for høje, smalle Champagneglas, oprindelig fremstillet i Venedig. AntikvitetsO.(1974).43.    3.6 (dial., slang) om tobakspibe. Feilb.(1.fløjte 2 ). Bom.S.II.74. have fløjten tændt, være beruset, se I. tænde 1.1.    4 i andre overf. anv. 4.1 (jf. Galfløjte; dial. ell. dagl.) nedsæt. om en kvinde. en gammel Fløjte fra Kisten (: om sangerinde). Kronborg.Historier.(1903).80. Feilb.IV.150(“om vild pige” ). Elkjær.UnderUvejret.(1922).22. 4.2 (fag-jarg.). Ordene Hyler (Fløjte eller Tuder) .. bruges om et ved Uagtsomhed fremkommet Hulrum i en Ydermur med Adgang til Luften og Vindens Pift. Pol.2/5 1937.Sønd.14.sp.4. cxedit