forblive, v. [fωrˈbli^?və] forblỉve. Høysg.AG.16. præt. -blev; part. -blevet. vbs. † -else (Moth.B237. VSO.), jf. Forblivende. (ænyd. d. s., ogs. i bet.: “udeblive, ophøre”; fra mnt. vorbliven, ty. verbleiben) 1) blive paa samme sted ell. i samme tilstand (især som stærkere udtryk end blive 1). jeg haver Lyst til at vandre herfra, og være med Christo . . men at forblive i Kiødet er mere fornødent for Eders Skyld. Phil. 1.24. jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen. smst.1.25. forblive i sin Vildfarelse. VSO. Cornelius reiste altsaa, men min Fader forblev. Bagger.I.7. (forbindelsen) var aldeles transitorisk, ingen forblivende. Kierk.XIII.164. Uden Kongens Samtykke kan (rigsdagen) ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. Grundl.(1849).§24. I denne Dvaletilstand forbliver Dyret hele Vinteren. MO. Om Grundene til sin Forbliven paa Kærsholm tilstod han foreløbig kun, at han trængte til at udhvile sig. Pont. LP.VII.16.   forblive ved (en beslutning olgn.), (nu l. br.) holde fast ved. VSO. Cecilie forblev ved sin Vægring. CBernh.VII.192. 2) (jf. blive 2.3) m. præd., maades-adv. olgn.: ikke ophøre m. at være; blive ved m. at være (nu især m. person-subj.). fra den Dag, Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse. 2Pet.3.4. det Stødende og Dóbelte (aandelag) kan ikke forblỉve de samme Aandelave, med mìndre de udsỉges med stø̂d. Høysg.AG.16. *min Sang (maa) bevise, | At evig jeg forbliver | En evig-trofast Elsker. Oehl.XIX.282. Blich.(1846).V.218. *Hvis I forbliver fast i Jer Beslutning | . . maae vi skilles. Hauch.TB.55. Annette var mut, forstemt og adspredt, og forblev saaledes den hele Aften. Gylb.IV.203. Sin dyreste Hemmelighed havde hun ikke udleveret ham. I sin Moderlighed var hun forbleven ukrænket. Pont.LP.VII.126. (sønderjyden Ahlmann) har formet det bekendte Løsen: “Vi er Danske, vi vil forblive Danske.” Rosendal.D.II.14. lade en Ordre forblive ved Magt. Ludv. (nu især ⚚) ved underskrift i breve olgn.: Det er alt hvad jeg har at sige denne gang, forbliver i det øvrige Vostre tres humble Serviteur H. M. Holb.II.535. Langebek.Breve.2. Jeg anbefaler mig fremdeles til Dem og forbliver med Højagtelse N. N. HCRiis.Da.Handelskorrespondence.II.(1919).89.   † m. inf. Du forbliver at være Skyldner. Kierk.III. 294.  3) upers. (m. det som subj.): vente; staa hen; bero (jf. blive 3). Det kan forblive til videre Besked. VSO. Han lod det forblive til en anden Gang. smst. Det kan forblive indtil videre. MO. nu vist kun i forb. m. ved: standse ved; være nok med. *(i øjenbrynet) har ham Staalet mærket. | Men ei ved dette Mærke det forblev. PalM. VI.18. Derved maa det nu forblive. MO. 4) † tilkomme (som retmæssig ejendom olgn.). Alle Stædsmaale (dvs.: indfæstningsafgifter) og andet Uvisse af alle Kirkers . . Tiender, Gaarde, Boel, Jorder og Huse, forblive Kirkerne alleene. DL.2–22–29. (jf. vedforblive ).   3 vente; bero. (ældre spr.) m. person-subj. Er man .. nødt til formedelst Havens fugtige Beliggenhed at forblive med Omlægningen til Foraaret; da bør dog den ny Jord paaføres om Efteraaret. NFrLassen.Blomster-Gartneren.(1828).66.