Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Fore,1
I. Fore, en ell. (nu næppe br.) et (VSO. HjælpeO.111. jf. ndf.). [ˈfo·rə] ( Forde. VSO. jf. ndf.). næppe br. i flt. (glda. fore, fordhe, adfærd, udstyrelse, sv. fora, læs, foror (flt.), adfærd, (sen) oldn. (her)fóra, udrustning, mnt. vore, adfærd (hty. fuhre, læs); besl. m. II. fare   formen Forde skyldes sammenfald m. et andet ord: sv. (dial.) (folk)folor (flt.), (anstændig) opførsel (m. l af ældre), til glda. forde, førde, æda. forthæ, befordre; besl. m. fordre   genopt. af Oehl. (fra folkeviserne ell. Vedels Saxo-overs.), jf.: “obsol.” VSO.(1802).   bet. 2 er opstaaet ved misforstaaelse af bet. 1, se Dania.I.245.   i dial. (Mellemslesvig) findes ordet i levende brug i bet. “kørsel” (Feilb.))  1) (kun foræld. (poet.) ell. hos sprogrensere) handlemaade; adfærd; ogs.: ydre fremtræden. *Hand var i Miiner, Gang, og Dragt, og ald hans Foore | U-ærbar, kaad og vild, som en lætferdig Hore. LThura.Poet.320. *Fra Velskland er hans gode Sværd, | Og ridderlig hans Fore. Oehl.AV.20. *Lønnen for hans tappre Fore | Blev den gyldne Ridderspore. Winth.IV.39. *Du ligner i din Fore meer | En Riddersmands Søn. sa.HF.28. Figuren er mager og tyndbenet, dog den hele Fore ganske tækkelig.JLange.III.132. sa.ST.122. *høvisk Skik og Fore har jeg kjær. Recke.KM.143. det store Sving og den store Holdning over Personernes Fore. HVClaus. (Verdenskult.III.589). Basilios lægger . . Vægt paa, at Munkene tilegner sig den ydre Fore, ti “der er . . en Maade at tale paa . . som kendetegner de fromme.” Moltesen.M.156. Men ikke blot af Træthed, tværtimod! i fuld Arbejdsfore (dvs.: vigør) kan en Mand i vore Dage slippe Taget i Livet. VilhAnd.HS.276. ogs. mere konkr.: udstyr; udrustning. *Kun fattigt er hans (dvs.: Jesu) Forde (ved indtoget i Jerusalem), | Han har ej Hus og Hjem. Brandt(&ALeth). Psalmer og aandelige Sange. (1864).99. så statelig var deres fore, at sagnet endnu stadig kalder dem “guldhjælmsridderne”. Barfod.DH.I.277.    (sj.) færd. *den Mand, der standser ei sin Fore, | Hvad end han seer, men gaaer sin Vei tilende. CKMolb.Dante.II.175. smst. I.199. *Herr Oluf, I standse Jer Fore! Musikforeningens Program.30/31854.9.  2) (sj.) hest;fole”; ganger. Han rider helst sin Pegasus med slappe Tøjler . . Kun passer . . ikke enhver Jordbund lige godt til hans Fore. Dagbl.18/11882.2.sp.1. *Da spændte jeg mit Sværd, og da sadled' jeg min Fore | Og løfted' højt mit Banner i den hedeste Strid. RSchmidt. Tanker og Toner. (1892).46.1 adfærd. (jf. Herrefore ). Kongefore kongefôre , en, Er kongelig pragt og herlighed. Moth.K284.    færd. afsnittet udgår, jf. bet. 2 ndf.   2 hest. Den afdøde Forfatter Rudolf Schmidt mente (ordet Fore) var et gammelt Udtryk for Hest .. Den samme Anvendelse forekommer hos (C.K.) Molbech i hans Text til Gades Elverskud: Hr. Oluf! Hr. Oluf! I standse jer Fore. Nyrop.OL.III.30.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 5, udkommet 1923.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag