I. Fore, en ell. (nu næppe br.) et (VSO. HjælpeO.111. jf. ndf.). [ˈfo·rə] († Forde. VSO. jf. ndf.). næppe br. i flt. (glda. fore, fordhe, adfærd, udstyrelse, sv. fora, læs, foror (flt.), adfærd, (sen) oldn. (her)fóra, udrustning, mnt. vore, adfærd (hty. fuhre, læs); besl. m. II. fare   formen Forde skyldes sammenfald m. et andet ord: sv. (dial.) (folk)folor (flt.), (anstændig) opførsel (m. l af ældre rð), til glda. forde, førde, æda. forthæ, befordre; besl. m. fordre   genopt. af Oehl. (fra folkeviserne ell. Vedels Saxo-overs.), jf.: “obsol.” VSO.(1802).   bet. 2 er opstaaet ved misforstaaelse af bet. 1, se Dania.I.245.   i dial. (Mellemslesvig) findes ordet i levende brug i bet. “kørsel” (Feilb.))  1) (kun foræld. (poet.) ell. hos sprogrensere) handlemaade; adfærd; ogs.: ydre fremtræden. *Hand var i Miiner, Gang, og Dragt, og ald hans Foore | U-ærbar, kaad og vild, som en lætferdig Hore. LThura.Poet.320. *Fra Velskland er hans gode Sværd, | Og ridderlig hans Fore. Oehl.AV.20. *Lønnen for hans tappre Fore | Blev den gyldne Ridderspore. Winth.IV.39. *Du ligner i din Fore meer | En Riddersmands Søn. sa.HF.28. Figuren er mager og tyndbenet, dog den hele Fore ganske tækkelig.JLange.III.132. sa.ST.122. *høvisk Skik og Fore har jeg kjær. Recke.KM.143. det store Sving og den store Holdning over Personernes Fore. HVClaus. (Verdenskult.III.589). Basilios lægger . . Vægt paa, at Munkene tilegner sig den ydre Fore, ti “der er . . en Maade at tale paa . . som kendetegner de fromme.” Moltesen.M.156. Men ikke blot af Træthed, tværtimod! i fuld Arbejdsfore (dvs.: vigør) kan en Mand i vore Dage slippe Taget i Livet. VilhAnd.HS.276. ogs. mere konkr.: udstyr; udrustning. *Kun fattigt er hans (dvs.: Jesu) Forde (ved indtoget i Jerusalem), | Han har ej Hus og Hjem. Brandt(&ALeth). Psalmer og aandelige Sange. (1864).99. så statelig var deres fore, at sagnet endnu stadig kalder dem “guldhjælmsridderne”. Barfod.DH.I.277.    (sj.) færd. *den Mand, der standser ei sin Fore, | Hvad end han seer, men gaaer sin Vei tilende. CKMolb.Dante.II.175. smst. I.199. *Herr Oluf, I standse Jer Fore! Musikforeningens Program.³⁰/₃1854.9.  2) (sj.) hest; “fole”; ganger. Han rider helst sin Pegasus med slappe Tøjler . . Kun passer . . ikke enhver Jordbund lige godt til hans Fore. Dagbl.¹⁸/₁1882.2.sp.1. *Da spændte jeg mit Sværd, og da sadled' jeg min Fore | Og løfted' højt mit Banner i den hedeste Strid. RSchmidt. Tanker og Toner. (1892).46.1 adfærd. (jf. Herrefore ). Kongefore kongefôre , en, Er kongelig pragt og herlighed. Moth.K284.    færd. afsnittet udgår, jf. bet. 2 ndf.   2 hest. Den afdøde Forfatter Rudolf Schmidt mente (ordet Fore) var et gammelt Udtryk for Hest .. Den samme Anvendelse forekommer hos (C.K.) Molbech i hans Text til Gades Elverskud: Hr. Oluf! Hr. Oluf! I standse jer Fore. Nyrop.OL.III.30.