fore-kommende, part. adj. [-ˌkωm'- ənə] (dannet til forekomme 1.2 og 5.2 efter ty. zuvorkommend, fr. prévenant; især , jf. dog Feilb.) som paa en høflig, verdensmandsmæssig maade viser iver efter at opfylde andres (især: socialt ligestilledes ell. laverestilledes) ønsker, gøre dem tjenester osv.; affabel; elskværdig (2); artig (3.2). Leth. (1800). Jægermesteren var . . en meget forekommende Mand. Ing.EF.VIII.20. (man) skal vise sig forekommende i Selskabet, især mod Damer og ældre Personer. Heib. Pros.VIII.443. Sibb.II.52. da jeg blev ene, reducerede jeg Ytringerne til Komplimenter af den saa forekommende og høflige gamle Digter. Schand.O.I.190. Kontorchefen (hilste) forekommende og med næsten et venligt Smil. KLars.DM.70.   om handlinger, ytringer olgn. en forekommende, venlig Mine. Ew.VIII.102. Enhver Dansk maa læse denne Følelse i den forekommende . . Venlighed, hvormed han modtages. Bagges.L.I.149. Denne spurgte . . i den mest forekommende Conversationstone til hans Helbred. Bergs.PP.132. KLars. Ci.49.