Fore-komst, en. [-ˌkωm'sd] flt. (i bet. 2 og 3) -er. (< VSO.1802; jf.: “Et nyt Ord, brugt af J. F. Schouw o. a.” MO.; dannet som vbs. til forekomme; jf. ty. (das) vorkommen) 1)  som vbs. til forekomme 3:  det at noget (fore)findes et sted; optræden. en Plantes Forekomst. MO. ikke meget nordligere falder Grænsen for Stengravenes . . Forekomst imod Nord. Soph Müll.VO.85. Ordets Forekomst i Gotisk. VBrøndal.Substrater.(1917).135. 2) (mineral.) findested for mineraler olgn.; lejested. De største og bedste Teglværker i Danmark (findes) anlagt ved Forekomster af Hvidaaler. Frem.DN.38. Uss.AlmGeol.14. Syd for Tamperdalsmosen (paa Bornholm) findes en lille Forekomst af Hornblendeskifer. Bornh.Samlinger.IV.(1909).77. 3) (jf. forekomme 1.1, 2 (og 3); vist kun hos Brandes) foreteelse; fænomen. Jeg har . . bragt de afgørende Vers i De Nygifte i Sammenhæng med de beslægtede Forekomster i udenlandsk Literatur. Brandes. I.489. at nyde en æstetisk Forekomst. smst. XII.104. jf.: (Voltaire) havde som Naturvidenskabsmand sikrere Blik for visse Naturforekomsters Væsen end selve Réaumur. sa.Volt.I.18.flt. -er ( i bet.1: MKrist.GN.33).   379,41 MO. ( MO.1 (1833) d.s. ).