forfryse, v. [fωrˈfr̥y^?sə] præt. -frøs; part. -frosset (jf. forfrossen). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s.; jf. ty. verfrieren; l. br.) 1) intr.: blive fordærvet ved at fryse. Moth.F385. Dersom Solen var os nærmere, da vilde alting paa vor Jord forbrænde, og var den længere borte, alting forfryse. Suhm.II.90. Guldregn, som allerede var spiret i November . . og formodentlig om Vinteren forfrosne, da de næste Aar ikke var at see. Andres.Klitf.339. 2) trans.    2.1) bringe til at fryse. Frosten trænger ind og forfryser Fugtigheden, saa Ventilerne paa Sprøjterne ikke kan fungere. Pol.²/₂1912.3. sp.4. overf.: Deres kunstneriske Personlighed savner den indre tændende Varme og menneskelige Medføleevne, uden hvilken en Teaterleder meget let forfryser sine Medarbejderes Glæde. smst.²⁵/₁1921.4.sp.2.    2.2) faa forfrysninger i (et lem). (en grønlænder) forfrøs slemt sin ene Fod og kunde ikke gaa til Fjælds. MylErich.(smst. ³⁰/₅1904.1.sp.4).