forjynge, v. [fωrˈjøɳ'ə] (ogs. forgynge. Funch.MarO.II.45). -ede. vbs. -ning (s. d.) ell. † Foryngelse (Moth.U65). (efter ty. verjüngen, egl. gøre yngre dvs.: mindre; fagl.) 1) fremstille i formindsket maalestok. Meyer. D&H. 2) give aftagende tykkelse hen mod enden; spec. ⚙ m. h. t. maskindele olgn. ell. (mur.) m. h. t. søjler ell. piller. Funch.MarO.II.45. Haandv.257. Sal.²VIII.465.