For-smække, en. (ogs. -smæk). 1) bræt, som udgør den forreste del af vognfadingen (mods. I. Bagsmække 1). VSO. MO. Drachm.VT.276. Anders . . stemmede Fødderne mod Forsmækken og lod i næste Øjeblik Pidsken hvine ned over Hestene. JakKnu.S.41. JVJens.SN.86. 2) (især dial.) d. s. s. Bukseklap. Feilb. Skjoldb.KH.53. *Murer Bruus kommer ud af sit kalkede Das | med Forsmækken aaben, alvorlig og hvas. Bergstedt.III.59.