franko, adj. ell. adv. [ˈfr̥ɐɳko] (af ital. (porto) franco, fri (befordring); sa. ord som III. frank; især post. ell. jærnb.) 1) i substantivisk anv.: mærke (især: ordet franko skrevet) paa forsendelser som tegn paa, at portoen er forudbetalt. Moth.F342. *jeg saae paa samme Brev | Eet Franco mahlet. Holb.Paars.268. sa.Tyb.I.4. I Rubrikken “Afsenderens Frankaturpaategning” skrives Ordet “Franko”, naar hele Fragten ønskes betalt af ham. DSB.Godsregl.7. Sal.²VIII.640.   om forudbetalt porto. Franko udgør 72 Øre. Sal.VI.1024. 2) som adv.: portofrit. LTid.1723.408. bogen sendes Dem gratis og franko ┆