Freds-forstyrrer, en. [1.1 og 2] († -forstyrrere). person, som krænker den offentlige fred, søger at paaføre andre strid; nu næsten kun m. afsvækket bet.: person, som volder ulejlighed og besvær (især: ved støjende opførsel olgn.), som forstyrrer ens fred og ro; urostifter (jf. -styrrer). u-gudelige Mennesker, de Retferdiges Forfølgere, og Freds-Forstyrrere. Holb.JH.I.363. (han) giordte nye Allarm i Byen, saa at han . . blev sat i Fengsel som en Freds Forstørrere. LTid.1726.203. Vil du ikke nok snakke lidt med mig . . idag er jeg en Fredsforstyrrer! Ing.LB. IV.8. bør det os ikke med brændendes Lue og blanke Sværde at gaa den Fredsforstyrrere paa Huden, som plat vil lægge os øde. JPJac.I.42. Den gamle Pige gik hende . . trevent til Haande, det var tydeligt, at hun i mig saa en anmassende Fremmed, en Fredsforstyrrer. AndNx.DB. 79. (ænyd. (flt.) -forstørrere, -forstyrrere; jf. Rolighedsforstyrrer ). fremstille Tyskland som den uforbederlige Fredsforstyrrer i Europa. BerlTid.3/5 1875.1.sp.2.