fri-født, part. adj. [1.2] (l. br.) d. s. s. -baaren. Moth.F362. En Tiener, Leye-Sven, ja en Træl mælte Kongen undertiden frels og frie. Dog var stor Forskiæl paa saadan en frigort Mand af dette sidste Slags, og en frifød Bonde i Landet, item en fornemmere fribaaren Mand. Gram.(KSelskSkr.II.274). Frifødte Negre: kaldes saadanne, der i europæiske Colonier ikke ere fødte af Slaver, men af frikiøbte eller frigivne Negre. MO. om person uden for bondestanden: en frifødt Mand, som har ladet sig hverve. MR.1801. 84. De Frivillige blev naturligvis særlig begunstigede . . Det faldt af sig selv at behandle “de Frifødte” anderledes end de værnepligtige Bønderkarle. Schand.O.I.36.    stolt; uafhængig. den frifødte Englænders Harme over at se . . Folkeslag ude af Stand til at afryste et Fremmedaag. Brandes.V.529. (ænyd. d.s.).