fri-kostig, adj. [3.3-4] (fra sv. frikostig; sj.) som giver ell. ofrer noget af egen fri vilje og ud over det sædvanlige; ikke karrig. (Reitzel) var en driftig og ualmindelig frikostig Forlægger. Barfod. F.²(1858).669. sa.B.280. (jf. kostfri 1 ). Benedictinerklostret, hvor Kongen var en frikostig Gæst under Belejringen. ThitJens.RA.I.145.