Fyr-taarn, et. [3] 1) taarn, hvorfra fyrlys vises (jf. u. III. Fyr 3). vAph.(1759). *(han) lig et Fyrtaarn mellem Skjær og Klipper | . . viser Maalet og den sikkre Havn. PalM.TreD.197. OpfB.³I2.112.   billedl. naar mine Øjne er et Fyrtaarn, saa har nok alle Seilere Lov til at styre Kours efter dem.PAHeib.Sk.II.311. Fornuften, det eneste Fyrtaarn, som kan lede os i Natten. Gylb.V.70. (Rasmus Nielsen) var som Aand et fortræffeligt bygget Fyrtaarn. Brandes. II.422. 2)  lille, taarnagtig opbygning paa bakken paa handelsdampere, til anbringelse af sidelanternerne. TeknMarO.  3) (dagl., spøg.) om en høj (og især: rødhaaret) person. SvLa.HjG.329. 3 om en høj person. (jf. Taarn 2.5 slutn.). Fyrtårnet og Bivognen, se Bivogn S.