Fæng-naal, en. († Fænge-. vAph.(1759).). 1) (nu sj.) ⚔ metalnaal til rensning af fænghullet; rømnaal (jf. Fænghulshage u. Fænghul). vAph.(1759). OpfB.¹IV.20. 2) (ikke ⚔) tændnaal. D&H. (magniumspulverets) Antændelse sker . . paa den Maade, at en Knaldsats bliver gennemstukken af en Fængnaal, hvorved der fremkaldes en Flamme, som ufejlbarlig antænder Pulveret. Stochholm.Foto.70. jf. Fængnaals-gevær, tændnaalsgevær. Sal.²IX.223. Scheller.MarO.