Fæste-penge, pl. penge, der udbetales som pant paa, at en overenskomst, et løfte vil blive holdt. 1) [II.4.1] †  i al alm. (jf. -pant). (overf.:) (gud) gav Aandens fæste-penge (1819: Pant) i vore hierter. 2Cor.1.22(Chr.VI). 2) [II.4.3] penge, der gives (den fæstede) paa haanden ved indgaaelse af fæstemaal. Tilsiger nogen sin Tieniste og tager Fæstepenge paa Haanden, og vil ikke gaa i Tieniste, betale Fæstepengene igien. DL.3–19–14. PalM. V.268. Lassen.SO.633. Det er Brug, naar man fæster Folk, at give dem 2 à 4 Kr. i saakaldte Fæstepenge for at gøre Aftalen bindende. VortHj.IV4.7. billedl.: Kierk. VI.254. jf. Feilb. 3) [II.4.4] (nu kun dial.) d. s. s. I. Fæste 6.2 Feilb.   (nu næppe br.) i videre anv.: penge, som lejeren betaler paa haanden ved lejemaalets indgaaelse. Pl.²/₁₀ 1754.§4. VSO.