Gang-bro, en.  1) smal, let bro, kun bestemt for fodgængere (jf. -bræt, -træ og Fodbro). Moth.G56. VSO. en Gangbro, der spændte over Aaen i en Bue. AndNx.DM.82. Feilb.    bro (i højde m. overbygningen ell. lugerne) til brug for mandskab ell. passagerer i et dampskib. Sal.²IX.410. ogs. (nu næppe br.): landgangsbro (jf. -bræt 1 slutn.). Molb. DH.I.334. 2) † smalt stykke brolægning for fodgængere. FBagger. Bye-Lov.(1773).33. 1 (mods. Kørebro 1 ). Der er bleven bygget en Gangbro, saa man tørskoet kan komme over Pladsen. B.T.28/11 1950.20.sp.3.