IV. gavle, v. [ˈgaulə] (ogs. gafle). -ede. (jf. sv. (dial.) gaffla, snakke, brovte, le med opspærret mund, nt. gaffeln, le, samt jy. gævle (Feilb.I.453), bruge mund, snakke op olgn.; besl. m. II. gabe; jf. Gavler; især dial.) skrige; raabe (op); give hals; bruge mund. MDL.(fynsk). (de “hellige”) masede ham ind paa Sjælen med en pompøs Paatrængenhed . . Han svarede dem ikke meget. Det var jo Guds Ord, de stod og gaflede med. ThøgLars.Kværnen.(1915).40. især i forb. gavle op, føre højrøstet ell. utidig tale (jf. gabe op u. II. gabe 1.4). OrdbS.