gavlet, adj. [ˈgaulət] (afl. af I. Gavl 1 ell. perf. part. til ænyd. gaffle (se u. II. gavle); jf. †: gaulede-vînstenger . . kaldes en ranke, som er beslâen med tverlegter for at krybe diß bedre op i høiden.Moth.G 96; l. br.) forsynet med gavl (I.1). Moth.G 96. den nye Stad med gavlede Bindingsværkshuse. HCAnd.VIII.100. smst.XI.138.   især i ssgr. [-ˌgau(')lət] som høj-, spidsgavlet (sa.Breve.I.78) ofl.