gen-lyde, v. [-ˌly^?ðə] vbs. † -else (Moth.L230), jf. -lyd. (ænyd. (i)genljude i bet. 1; jf. u. gen- sp.773^60ff.) 1) m. h. t. tilbagekastning af lyd (ekko, resonans).    1.1) om lyd (ell. lydelig handling): fremkalde genlyd; ogs: klinge som genlyd. *En dundrende Torden | Gjenlød fra Skov og Field. Winth. Digtn.215. *Bølgeslag (skal) | Gjenlyde huult med Tordenbrag. HBBerg.Psalme- Nyn.(1846).5. P. ringede paa og den store Klokke gav en Lyd, som gjenlød over hele Gaden. Etlar.SB.246.   billedl. *Det (dvs.: guds ord) lød ved Donaus Kildevæld, | Det højt gjenlød fra Dovrefjæld. Grundtv. PS.III.66. *hvert et Ord, han talte, | Gjenlyder fra min Sjæl som fra en Sangbund. Hrz.KRD.86.    1.2) om rum olgn.: fyldes med genlyd; især m. præp. af. *Skov og Mark | Og Bierge . . gienlyde af Hans Priis.JSneed. II.123. *Snart gjenlød Huset høit af Spøg og Latter. Bødt.40. *den aabne Mark, | Der nylig gjenlød af Kampen. Hrz.D.II.117. da mit Øre endnu gjenlød af Postillonens lokkende Toner. Kierk.I.VII. store gjenlydende Kjøbmandsgaarde. Gjel.GD.6.    1.3) † trans.: tilbagekaste genlyd af (noget). det vidtløftige Øde gienlyder Bifald. Lodde. NT.333. hører I Afgrunden gjenlyde hans Suk? Falsen.Idda.59. 2) (poet., sj.) lyde paa ny (egl. uden forestilling om ekko ell. resonans; nu dog ofte opfattet i tilknytning til bet. 1). *Til Levende og Døde | Gjenløde | De Ord, der foer saa vide. SalmHus.157.2. *en Højtidssalme, | Som gjenlyder daglig i min Barm. Grundtv.PS.VI.580. *om Vaaren og Freden hans (dvs.: digterens) Sange | Gjenlyde nu. Heib.D.14.