gennem-skære, v. [-ˌsgæ^?rə] († igennem-. Holb.Hh.II.418. vAph.(1764)). vbs. (l. br.) -else (LTid.1761. 267. Visd.5.13(Chr.VI afvig.)) ell. -ing (s. d.), jf. -skaar. skære (noget) tværs igennem; sønderdele ell. gennemtrænge ved at skære. paa en overnaturlig Maade igiennemskar (han) et Bierg. Holb.Hh.I.236. *Spaden (vil) ei steenfulde Jord giennemskiære. Pram. Stærk.146. Han havde giennemskaaret Pulsaaren. MO. Hun kunde høre Hjulene gjennemskære eller knuse deres (dvs.: frøers og tudsers) bløde Kroppe. Schand.BS.231. ForstO.   oftest i mere ell. mindre uegl. ell. overf. anv. de fremmeste Dele af Vingerne igiennemskiære Luften. Suhm.II.73. Disse to Linier giennemskære (alm. skærer) hinanden i spidse Vinkler. VSO. *Det Hav . . | Som dristig her min Stavn maa giennemskære. CKMolb.Dante.III.190. et sønderrivende Fortvivlelsesskrig gjennemskar Luften. Goldschm.NSM.IV.203.   om terrænforhold (nu især i perf. part., jf. -kløftet). Det heele Land er, som Holland, igiennemskaaren ved Canaler. Holb.Hh.I. 236. Nord-Søen, der paa saa mange Steder giennemskiær Europa. Ruge.FT.51. Lige for ham laae Sletten, gjennemskaaret af Hækker og Agerland. Winth.NDigtn. 132. Bjærglandet i Palæstina er gennemskaaret af dybe Furer. CKoch.JL.25. (ænyd. (i)gennemskære ).