I. Ger, en. [ge^?r] (oldn. geirr, spyd, eng. gare, oht. ger, jf. got. (propr.) Hario-gaisus; jf. Alger, Elger, Gejrfugl, II. Ger; dial., sj.) d. s. s. Alger. han (spejder) opmærksomt efter enhver Bevægelse nede paa Bunden og støder til med Geren, saasnart han aner en Aal under Dyndet. Pont.N.23. jf.: Gerbladets Savtakker. smst.24.