Glams, et, ogs. en (Skjoldb.G.3. Feilb.). (til glamse; dial.) især om hunde: det at lukke kæberne hurtigt sammen m. en stærk lyd, et smæk; ogs.: det at snappe ell. gribe fat i noget m. tænderne (jf. Gams, Grams). MDL.167. Skjoldb.G.3. (konen) strækker sig og gaber, og hvert Gab ender i en grov Lyd og saa et Glams til Slut. sa.NM.8. før han sang, slog han hver Gang Munden i med et Glams som en Hund. FrPoulsen.HH.197. Feilb.   ogs. i videre anv., om et ganske kort tidsrum: haandevending; øjeblik. Det var kun et Glams for at faa Havren ind. Kværnd.