I. Gled, et. nu sj. m. art. [gleð] uden flt. (skaansk i gledd (Rietz.198); egl. sa. ord som I. Glid; formen Gled, der endnu ikke findes i VSO. og MO., kendes fra ca. 1800 (se Fodgled), men bliver først alm. efter ca. 1850) 1) (sj.) d. s. s. I. Glid 2. se Fodgled.  2) (jf. I. Glid 3) til II. glide 3, om en vis jævn udviklingsgang, maade at forløbe ell. udføres paa (efter præp. i ell. nu vist kun paa). *Den Unge (dvs.: det nye aar) (har) reist og strakt sig | Og kommer alt paa Gled (dvs.: begynder at rinde). Winth. X.6. Drik ikke mere i Aften . . Du er slemt paa Gled, kan jeg mærke. Schand. TF.II.119. det var paa Gled, at jeg skulde haft (dvs.: ægtet) Troels. ZakNiels.K.73.   nu i alm. spr. næsten kun om (aandelig ell. legemlig) virksomheds (lette, hurtige) forløb, især m. h. t. tale, i udtr. som bringe, komme paa gled, faa tungen paa gled olgn. Jeg er paa Veie til at søge op i gamle Papirer og Minder, for at bringe mit Sind i Gled igjen. Sibb. I.8. i Frankrig, der kan hun lære fine Manerer og faae Tungen paa Gled. Hauch. VII.125. *jeg af Elskovslue | Fremsøgte mine Ord . . | Og da han saae mig famle, | Hjalp han mig selv paa Gled. Winth.D.138. hans Tunge kom paa Gled. Brandes.IX. 154. hundrede tanker krydsede uafbrudt i hans hoved, den ene tog den anden, når først han kom på gled. ADJørg.IV.12. jf.: *vi skal min Salighed | Nok . . faae hans Pung paa Gled (dvs.: faa ham til at give penge ud). Heib.Poet.V.243. (nu næppe br.) m. bestemmende attrib. ord: Otto kunde ogsaa have bragt Talen i andet Gled. Goldschm.V.467. hjemme (gaar) Alting uforstyrret i det gamle Gled. smst.VIII.354. 2 ældre: den indvortes Handels behørige Gleed (anses) som en Maalestok paa Beskaffenheden med Landets Flor. Rahb.Min.1787.I.38.