II. greve, v. (ogs. græve. Gram.Nucleus. 479). (ænyd. græve; jf. Grevkorn samt sjæll. grev (Thorsen.140), grevning (OrdbS.), grevsæd (Halleby.221) m. bet.: groftmalet korn; sa. ord som grøve (s. d.); dial. (sjæll.)) male, knuse (korn) groft; grutte. Gram. Nucleus.479. THasle.HolbeksAmt.(1844).150. Thorsen.140.