hastelig, adv. [ˈhasdəli] ((†) hasteligen). (glda. hastelighe; fra mnt. hastelike; til I. Hast; nu næsten kun højtid. ell. arkais.; “Nu sieldent”. MO.) hastigt (1.2); ogs.: pludseligt. Og der skede hasteligen (1819: pludseligen) en lyd af himmelen. ApG.2.2(Chr. VI). Ved sin Befaling fremskynder han Snee og lader sine straffende Lyn komme hastelig. Sir.43.15. Klokken 3 kom Jøkelen . . løbende saa hasteligen, som et seylende Skib med en sagte Fordevind. LTid. 1726.102. Kierk.III.278. var det da ogsaa saa paatrængende nødvendigt, at han saa hastelig blev gift med Frøken Hanne. Gjel.M.231.