Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
helme
helme, v. [ˈhælmə] ( hilme. MDL. Yderst sjælden, enestående forekomsthjelme. JVJens. GR.154). -ede. vbs. jf. Helm(e). (ænyd. d. s., jf. sv. dial. helma, hindre, tage af; vist afl. af dial. helm, stille, rolig (MDL. Feilb.I. 729)   i rigsspr. nu især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, jf.: “Bruges i daglig Tale”. VSO. HjælpeO. samt: “Talespr. . . lyder nu plat”. Levin.) især om noget ubehageligt: holde op; høre op; sagtne; hofte   (nu sj. i rigsspr.) om uvejr olgn. (ogs. upers.). det har regnedt lenge, men nu helmer det. Moth.H153. *For Mordere, Tyve, samt andre Skjelmer, | Der brænder en Ild (dvs.: i helvede), som aldrig helmer. Heib.Poet.X.243. da Veiret havde helmet saa meget, at vi kunde stikke et Reb ud, fik vi Ordre til atter at holde indefter (dvs.: med skibet). Drachm.KK.67. sa.DJ.I.121. Skylregnen helmede lidt. IledigeTimer.V. (1875).142. Feilb.I.729. Esp.147.   (dial.) om smerte. Feilb.I.729. Esp.147.   om person; især i forb. m. nægtelse: blive ved, ikke afstaa fra noget (før et vist (ofte: uheldigt, beklageligt) resultat er naaet); uafladelig forfølge sin hensigt (paa en paagaaende, generende maade); ikke ville holde op, give op. (ofte m. flg. konj. før, ogs. førend (KLars.HPE.141), (for)inden (CPRothe.JN.320. (jf. Priebst.Anmerkninger.(1756). 13). HjælpeO. HFRørdam.Hvitfeldt.(1896). 215) ell. (sj.) til (Winth.X.351)). *Jeg helmer ikke, før jeg søger (nu: har faaet søgt) dette op. ReynikeFosz.(1747).481. *Vi har det Lov fra gammel Tid, | Halvvejs vi helmer ikke, | Men stikker ud, saa vel i Strid, | Som naar til Pæls vi drikke. Grundtv.PS.VII.176. *jeg helmed ingensinde, | Jeg hende lod ei Ro, ei Rist. Winth.II.245. *Han (dvs.: smeden) staar ved sin Esse, han blier paa sin Post, | Han helmer i Hede, han fortner i Frost. Drachm. DM.101. saa længe (barnet) tror, der er en Mulighed for at sætte sin Vilje igennem, helmer det ikke. VortHj.II1.180. Vilh And.Goe.II.336. Feilb.I.729. Thorsen.143. OrdbS. (sjæll., fynsk). m. angivelse af virksomhedens art, især i forb. m. præp. med: *(børn, som) naar de Pærer kun og Blommer faae, | Med Kys og Klap og Favntag aldrig helme. Bagges.III.144. saa helmer de aldrig med Bælgen og Svælgen. JPJac.I.38. Karen gik frem med smaa Skridt og hælmede ikke i sin trofaste Virken for at lægge en smagløs Ramme om en køn og sød Bondepige. Gravl.E.12. (sj.) m. inf. direkte tilknyttet: *Aldrig . . | Helme vil jeg, før min Død, | Helte-Værk at øve! Grundtv.Bjow.230.   (l. br.) overf. Hans mûnd helmer aldrig. Moth.H153. *Slig Falskhed aldrig helmer. Winth.V.31. JFibiger.(Diod.)Den evigeStrid.(1878).86. et arbejde, der ikke helmer. AOlr.(Aarb.1892.5).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag