Herkules, propr. [ˈhɐ̤r̥kuˌlæs] (fra lat. Hercules, svarende til gr. Hēraklês, halvgud, søn af Zeus og Alkmene, berømt for sin styrke, især sine 12 kæmpebedrifter (jf. Herkulesarbejde samt Augiasstald); mytol. bruges nu alm. den gr. form Herakles (jf. Sal.²XI.280.307))  1) talem. (staa som) Herkules paa skillevejen (VSO.VI.354. Arlaud.53) ell. (nu l. br.) korsvejen, (efter en gr. fortælling om den unge H., der var gaaet ud paa et ensomt sted for at overveje sin fremtids virksomhed og her mødte to kvinder, “dyden” og “lasten”; jf. Sal.²XI.285) brugt som udtr. for, at man staar over for et vanskeligt og afgørende valg, er i et dilemma. Jeg stod da ligesom Hercules paa en Kors-Vey, og vidste aldeeles ikke, hvilken Side jeg skulde vende mig til. Overs. af HolbLevned.17. *Som Herkules i Tvivl paa Korsvej staa. Grundtv.PS.III.110. Her staaer jeg som Hercules paa Korsveien. Hrz.V.308.  2) brugt som betegnelse for en meget kraftig, stærk mand. vAph. (1759). den unge Herkules, Prins Frederik August af Sachsen (med) sit overstadige Humør og sine forbavsende Legemskræfter. Hist.MKbh.2R.I.283. Pol.¹⁸/₅1925.3. sp.1. jf. CBernh.VI.118. 3) ved keglespil ell. kraftprøver (paa markeder olgn.) brugt som (triumf)raab, der betegner en særlig udmærket præstation (naar alle keglerne falder ell. klokken paa kraftprøve-apparatet ringer); ogs.: Herkules med knald olgn. (han kunde) gribe Køllen, svinge den i en elegant Bue over sit Hoved og lade den falde lige just paa det rette Sted paa Tyren (dvs.: om et apparat til kraftprøver), saa at Løberen rask fo'r til Vejrs og med et lydeligt “Kling” forkyndte, at Toppen var naaet, hvilket øjeblikkelig og automatisk udløste Raabet “Herkules” fra Tyre-Ejerens Side. VBruun.MedstækkedeVinger. (1923).76. OrdbS. 1 Herkules's støtter, se I. Støtte 2.1.   2 betegnelse for en kraftig, stærk mand. en Socrates .. ja en Hercules selv, der intet sige deres Koner imod, bør kaldes feige og qvindagtige. Holb.Hh.I.192. *det er vel ret en Bjørn, | Ret en Hercules, som raser. Heib.Poet.IV.147. Hele Personen var saa løs og slatten, saa selv (soldaterkammeraten) 5 ved Siden af ham vilde være som Herkules med Knald (jf. bet. 3) ved Siden af Bolledejg. ICGottlieb.Derude fra Hærens Elevskole.(1911).138.