Hjem-hørighed, en. [-ˌhø^?riˌhe^?ð] det at være ell. føle sig hjemmehørende et vist sted (jf. -hør). den gængse Forestilling om Oidipus's Hjemhørighed i Theben. JPJacobs.Afh.473. jeg fyldtes med Hjemhørighedens stærke Følelse: Erkendelsen af Glæden ved at træde paa Moderjorden.DagNyh.⁶/₈1912.1.sp.1. jf.: her (dvs.: i Neksø) er alt af Sandsten – lige til Brøndkarret og Grisens Trug. Det giver den lille By en egen Hjemhørighed; den er groet naturligt op af sit eget Underlag. AndNx.(Pol.¹⁶/₉1911.7). (jf. Hjemmehørighed S ).