Hunde-kobbel, et ell. † en (vAph. (1759)). (især jæg.) rem, med hvilken jagthunde er koblede sammen. Moth.H314. vAph. (1759).   nu især: selve de sammenkoblede hunde; meute. *Da giøede Hundekoblet, da lød det Jægerhorn. Oehl.HE.140. Aarestr. SS.III.35. S&B.