Hvirvelvind Hvirvel-vind, en. [1.2] (ænyd. huer(v)el, (h)virrel-, hørvelvind; jf. Hurrelvind) (vi fik) saa haart et Veir af Torden, stoere Hagel, Virvelvinde og høy Søe. Æreboe.193. *I Hvirvelvinde Blæsten kom. Oehl.L.I.6. en Hvirvelvind, hvorved Sandet og de smaae Græsstraae dreiede sig i en Kreds. Hauch.III.222. *tag Sejlet ind! | Jeg spaar Dig, der kommer en Hvirvelvind. Kaalund.209. Esp.141.437. Feilb. i sammenligning, især i udtr. for det urolige, det hastige ell. det uforvarende. Eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind (Chr.VI: hverelvind). Ords.1.27. hans uroelige Væsen, der var stedse som en Hvirvel-Vind, har aldeeles sat sig, og er bleven omvexlet med et Havblik. Spectator.260. *ned ad Husets Trappe | De fulgte Jensen som en Hvirvelvind. PalM.V.156. Feilb. billedl. ell. overf. *Jeg seer den Hvirrel-Vind, som mon' os Døden true, | Jeg hør den Jammer-Sang, som snarlig vil gaa an. Kyhn.PE.64. (hertugen tænkte) paa, hvorleedes hand kunde rodfæste sig saaleedes udi sin antagne Regiering, at hand kunde staae fast, i hvad Hvirvel-Vind end paakom. Slange.ChrIV. 131. en Rædselens Hvirvelvind. Kehler. (Pol.20/11920.11.sp.2). spec. (nu sj.) i udtr. for hændelsers tilfældighed ell. ubetydelighed: En sund Fornuft har lige saa lidet sagt eder, at Verden regieres af en Slumpe-Lykke, som at Kiøbenhavn er bleven bygt af en Hvirvel - Vind. Eilsch.PhilBrev.131. *En Elephant vi bør ey giøre af en Flue, | Ey eller en Orcan af hver en Hvirvel-Vind. Graah.PT.II.208. Aakj.(AarbSkive. 1925.115). jf. Hvirvel 1.7: *mange Plagers Hvirvel-Vind | Forvirre vil mit bange Sind. Brors.29. (bibl.; nu sj., jf. Arlaud.17) talem. de saaede vær (1871: Vind), og de skal høste hverelvind (1871: Storm). Hos. 8.7(Chr.VI). Boye.AD.V.45. jf.: (De) undfanger Vejr for at føde Hvirvelvind. Grundtv. B.I.413. Vis mere +