Hær-orf, en, et. (-ør. Baden.JurO.). (efter oldn. herǫr; i formen -orf optaget af Oehl. fra Schiønning (Snorre.Heimskringla vedSchøning.I.(1777).249), der igen har det fra PClaussøn.Snorre.(1633).145; arkais., sj.) d. s. s. -pil. *Orm har paa fire Veie fra sin Gaard | Sendt Herorf rundt omkring, og budt Enhver, | At han bevæbnet skulde drage hid. Oehl.HJ.99. *Flux lod da Lauritz alle Bauner tænde, | Skar Hærorf op, og lod det løbe om. Rahb.SkK.18.