Høre-vidde, en. yderste afstand, i hvilken noget kan høres; især i forb. inden ell. uden for hørevidde. Da han var ude af Hørevidde, fortsatte (de) den begyndte Samtale. Thyreg.BB.I. 201. JPJac.II.241. Omstændighederne i Luften ere saadan beskafne, at de gøre Hørevidden særlig kort. Bardenfl.Søm.I. 264.   uegl.: Hvad der falder udenfor (Hostrups) Hørevidde, falder udenfor hans Talent. Brandes.II.228.