ild-skørnet, part. adj. [4] glødende . . Bjælker rage op mellem de ildskjørnede Sten. Baud. H.393. SophMüll.VO.12. jf.: Sprængning af Fjæld . . uden Sprængstoffer, kun med Ildskørning – var yderst besværlig. Uss.JærnproduktionensHist.(1911).4.