† inde-beholde, v. [1.4] (ind-. Moth.H247. Slange.ChrIV. 1402). (ænyd. d. s.; jf. glda. behaldæ inne (Kalk.V.74) samt ty. ein-, innebehalten) beholde i sin besiddelse (især: paa uretmæssig vis); holde tilbage; tilbageholde. DL.1–24–2. Værgen (maa) indebeholde hende (dvs.: den umyndige pige) til Beste af Løsøret hvis fornøden kand eragtis til at sette Boe med. smst.3–17–20. Hvilken Officier der indebeholder eller afkorter sine Soldater deres Sold (skal straffes). ChrVsKrigsArt.174. de Svenske indbeholdte Stift-Bremen og Ferden. Slange.ChrIV.1402. VSO.