inden-til, præp. og adv. [1] (glda. innæntil, inden til, adv. (1Mos.6.14 (GldaBib.). Suso.9. Mand.37), sv. innantill; sml. udentil) 1) som præp., se inden 3.5. 2) (nu l. br. uden for dial.) som adv.     2.1) indenfor (2.1); indeni (2); indvendig. Gjør dig en Ark af Gophertræ; gjør Rum i Arken, og beg den inden og uden til med Beg. 1Mos.6.14. indentil (Chr.VI: inden til; 1907: indvendigt) ere (gravene) fulde af døde Been og al Ureenhed. Matth.23.27. Jeg kiender ikke Huuset inden til; men jeg veed at det er et got Huus. Holb.Abrac. II.4. Til enhver af Portene (dvs.: i muren om templet) svarede indentil en Dør. Ew. (1914).I.78. VSO. MO. ingen Steder er der Gardiner for Vinduerne, men Skodder, baade udentil og indentil. Jørg.Brevefra Assisi.(1924).17.    2.2) d. s. s. indenfor 2.2. før han naaede Døren, blev den slaaet op . . Der har vi Smedesvenden! Kom indentil! JVJens.HF.14. Da kom en af Konerne ud i Døren. Niels Karre, sagde hun, vil du ikke indentil og ha noget, før du kører. Søiberg.L.273. Feilb.    2.3) (jf. indenad slutn.; nu næppe br.) efter hukommelsen; uden bog; udenad. Bønderne vil self lære Børnene Catechismum inden til. Cit.1721.(Thøger Jensen.Fr.IV'sSkoler.(1921).27). 2.1 som adv.: indvendig. *See! nu begynder troens glød | Mig inden til at varme. Brors.SS.II.234.