Ind-klamring, en. [-ˌkl̥am'reɳ] vbs. til -klamre. VSO. MO. jf. (l. br.): Indklamringstegn (dvs.: (skarp) parentes). D&H.   konkr.: parentes; spec. ♫ om den klamme (accolade), som forbinder to ell. flere stemmer ell. systemer i nodeskrift. Geb.MusK.63.   2 (jf. omklamre ). (en russisk erobring af Nordsverige) vilde tillige betyde en politisk-strategisk Indklamring, som altid vilde true det resterende Sveriges Selvstændighed. ChrReventlow.Krigsaarsager og Kampmaal.(1916).97. kil.ver.