ind-lejre, v. [4.1] [-ˌlai'rə] 1) † refl. ell. i pass.: lejre sig inden for et vist omraade. Langebek.Lex.I135a. Han indleirede sig paa Sletten imellem Fieldene. VSO. MO.  2) (fagl., især mineral. ell. geol.) i pass.: være omgivet af (aflejret inden i) lag af en anden sammensætning. Steen og Gruus vise sig indleirede i den blaae, giennemsigtige Iis. Cit.1852.(MO.). Jernsandsteen . . med indleirede Smaasteen. Andres.Klitf.36. Bladet indlejres i Dyndet. D&H. HMygind.Pompeji.(1923).65. 2 anat. (jf. IV. lejre 2.2 ) Binyrerne bestaar af to Par Kirtler .. det ene Par er indlejret i det andet Par. ErikJacobsen.Hormonerne.(1941).82. Hammerskaftet .. er indlejret i Trommehinden. IngBygn.1944.147.sp.1.