Ind-mad, en ell. † et (Schandrup.K1^r). [4.1, 9.3] 1) (fagl., især kog.) om de til føde anvendelige dele af (slagtet) dyrs indvolde; ogs. (uegentlig indmad) om hoved og fødder af slagtet dyr (ISuhr.Mad.⁷(1917).90. Feilb.). Moth. M3. *Indmadden, Leveren, ja Hiertet og den Lunge | Bør Eder begge To at have til Jer Unge. ReynikeFosz.(1747).469. man har seet en gammel fattig Mand opsanke paa Gaden Indmad af Speegesild. Argus. 1771.Nr.27.1. VSO. MO. Nogle Jægere pleje at give Hunden Indmaden af Vildtet at æde. VigMøll.HJ.53. Skjoldb.KH.202. I Slagtetiden fik vi gerne Finker til Davre i Stedet for Sild; de var tilberedt af Svinelever og forskelligt andet af Grisens Indmad. SjællBond.50. jf. bet. 2.1: To sloges om en Østers, Procuratoren kom, han tog Indmaden, og de fik hver een af Skallerne. HCAnd.X.167. 2) i videre anv., om det indvendige af noget (det, hvormed noget er fyldt, stoppet olgn.).    2.1) (især dagl.) om noget spiseligt. Tine rørte Indmaden til de hvide Pølser (dvs.: det, hvormed pølserne skulde stoppes). Bang.T.56. Daaserne ender (paa møddingen), naar Indmaden er spist. AndNx. U.75. Frugtens slimede Indmad. Naturens V.1914.109.    2.2) (dagl., ofte spøg. ell. foragt.) om andre ting (især om bladene i en bog (mods. bindet), stopning i møbler osv.). en gammel Vadsæk, ud af hvis hullede Gulvtæppetøjs Overtræk den blaa- og hvidstribede Indmad grinte paa mangfoldige Steder. Schand.SB.182. Allerede den 26. har vi Tag over Hovedet og Husets Indmad saa vidt fremme, at vi kan fejre Kongens Fødselsdag inden Døre. KnudRasm. GS.I.34. selve Indmaden (af bogen) er arrangeret efter evropæisk Façon med enkelte Blade, medens det flunkende Silkebind er udført à la kinesisk. Aarbog f. Bogvenner.1920.140. Demimonden ynder at optræde i stort Toilette. Det er en beroligende Følelse, at Hylsteret er i Orden, saa maa det gaa med Indmaden, som det kan. DagNyh.¹⁴/₁₁1921.1.sp.1. billedl.: Jeg har krænget hele min Indmad ud for Dem – men om Dem véd jeg (intet). Drachm. F.I.124. sa.DJ.II.159.