† ind-nistle, v. (efter ty. einnisteln, af nest, rede) egl.: bygge rede (i); overf.: tage fast ophold, sætte sig fast (etsteds). (han) tog Plosno fra Muscoviterne, og drev dem aldeles ud af Litthauen, hvor de sig have indnistelt. LTid.1726.110. (korstegn, læs: især ældre spr.). (-niste). (jf. niste ). naar jeg ser, hvorledes en Person som Borchsenius .. indnister sig hos os alle, tvivler jeg paa, at selv Du (: Georg Brandes) kunde befri os for den Landeplage som saadanne Mennesker er. EBrand.Br.II.117(år 1882 ).