indskære, v. [ˈenˌsgæ^?rə] præt. -skar; part. -skaaret. vbs. -else (s. d.) ell. -(n)ing (se Indskæring). (ænyd. d. s.; jf. Indskaar) 1) (l. br.) gøre indsnit (i); skære i. vAph. (1759).     m. obj., der betegner det, der skæres i. Saa snart Bogen er taget ud af Pressen, gør man klogest i at “indskære” den (alm.: save den ind olgn.; jf. Indsavning) . . man (anbringer) den paany i Pressen mellem to Brætter . . Med en tynd Haandsav gør man nu fem ¹/₂ Linje dybe Indsnit tværs over Ryggen. Haandv.4. 2) (nu l. br.) m. obj., der betegner det, der fremkommer ved indsnittet: frembringe skaar, indsnit i noget; skære ind. indskære sit Navn i et Træ. VSO. Indskære et Skydeskaar. MilTeknO. Rum . . vare indskaarne i Volden for at afgive beskyttende Opholdssteder for Soldaterne. Kofoed-Hansen. DL.162. D&H. billedl.: Aaret, som . . indskar sine dybe Saar i hver dansk Mand og Kvinde. HNClaus.Højsk.8.   om naturkræfternes indvirkning. en dyb Rende, som (aaen) har indskaaret i den faste Sandbund. Molb.BfS.I.22. Østersøen indskjærer i Sjælland Kjøge og . . Præstø Bugt. Both. D.I.13. refl.: Vesterhavet, fra hvilket de to store Fjorde . . indskjære sig paa denne Kyst Trap.¹II.710.   (sj.) forme ved at skære; udskære. indskiere Takkerne paa Hiulet af et Lomme-Uhr. LTid.1724.126. 3) sætte noget i forbindelse med noget andet, egl. ved skæring, indsnit olgn.; lede ind. indskære et Vandløb. VSO.    nu kun (især ): stikke enden af et tov (en taljeløber olgn.) saaledes gennem en blok, at tovet vandrer om skiven i blokken; iskære. CollO. D&H. indskære en Talje. FæstningsartMat. (1914).5. 4) part. indskaaret som adj.     4.1) til bet. 1: som der er skaaret, gjort indsnit i; især: delt ved indsnit, indskæringer; takket; tunget. Moth.S249. Podningen (sker) i de saftdrivende Maaneder, og de spaltede Grene og den indskaarne Bark voxe paa den Tid let og hastig igien sammen. JF Bergs.G.73. et indskaaret (blad) (folium incisum). Drejer.BotTerm.33.   især om kyststrækning olgn. den yndige Søe, der bugter sig mellem græs- og løvklædte Øer og dybt indskaarne Landtunger. Blich.(1833). I.259. Landet var meget mere indskaaret og havde et endnu mere uregelmæssigt Kystomrids end nu. Frem.DN.70.   (l. br.) om dele af legemet. det Menneske der med de lange Been, med den indskaarne Taille. Hauch.VII.70. Lotte med det skarpt indskaarne Ansigt. Schand.SB.12.    4.2) (l. br.) til bet. 2, om indsnit, fordybning olgn. I skal ikke skære indskaaret tegn (1871: intet Indsnit gjøre) for den dødes skyld i eders kiød. 3Mos.19.28(Chr.VI). Baand (dvs.: i en lerurne), dannede af indskaarne Streger. Aarb.1907.109.   især om kløft, hulning: udhulet. det purrede Krat fortsatte sig gjennem en lille indskaaren Kløft paa Bakkens anden Side. Schand.F.267. en dybt indskaaren Flodseng. D&H. (jf. skære ind / IV. skære 23 ).   1 m. obj. der betegner det der skæres i. MagKHaandv.2R.V.(1834).109.    m.h.t. legemsdel (med.) Efter at have indskaaren de døde Steder, lod jeg bade Delen med en Afkaagning af Feberbark med Salmiac. NCBorck.Skade i Endetarmen.(1775).5. ThBricka.AP.58. Hjertet indskæres (: ved en obduktion) saavel paa højre som paa venstre Side. SundhedsKollForh.1894.118.   3 (mods. udskære 3 ).   4 part. indskåret som adj. 4.1 delt ved indsnit, indskæringer. Kataloget er med indskaarne Blade, saa at Opslaget lettes til de forskellige Afsnit. IngBygn.1947.30.sp.1.