ind-smugle, v. [-ˌsmuɋ'lə, -ˌsmu^?lə] vbs. -ing (VSO. MO. PolitiE.¹²/₅ 1924.5). 1) i egl. bet.: smugle over en accise- ell. toldgrænse, ind i en by, et land. Han har indsmuglet mange Varer igiennem Porten (dvs.: byporten). VSO. MO. Indsmuglede Varer. Scheller.MarO. 2)  billedl. Umueligheden af at (tro, haab og kærlighed) kan indsmugles . . i noget Menneskes Hjerte. Grundtv.Dansk.IV.87. (professor Clausen) stræber at indsmugle en fremmed Lære under Præste-Kjolen. sa.KG.3. *Indsmuglede Noder (dvs.: daarlige, fremmede skikke) som Græshopper sprang | Den Vei, de var komne, tilbage (dvs.: efter Holbergs virksomhed). Wilst.D.I.65. (navnene i digtet) maa være indsmuglede fra et andet lille Digt af Rufinus.SigMüll.(KunstmusA.1914.97).   (sj.) refl. *Med Kraft sig hævede mit Bryst, | Ei Tvivlen turde meer sig did indsmugle. Oehl.(MO.).