ind-tappe, v. vbs. -ning. (jf. itappe). 1) forbinde, sammenføje v. hj. af tappe olgn.    1.1) (især snedk., tom.) indføje i, forbinde v. hj. af tappe, som indsættes i tilsvarende taphuller. hugne Steene . . indtappes i hverandre ved . . Jerntappe. Schytte.IR. IV.306. (de) inhuggede Huller, hvori Mølle-Kassens Hiørne-Stolper . . skal indtappes. OPihl.Teglverk.(1802).19. Indtapninger dannes ved Tilskæring af en Tap i Enden af det ene Stykke (tømmer) og ved Udstæmning af et tilsvarende Taphul i det andet Stykke. Gnudtzm.Husb.120. et firkantet Hul, hvori der er indtappet en bagud vendende Krog. SophMüll.(Aarb. 1900.205).    1.2) (anat., nu næppe br.) især som vbs., om visse knoglers forbindelse m. hinanden v. hj. af takker (søm), der griber ind i hinanden. Saxtorph.Osteologien.(1800). 26. 2) (nu næppe br.) tappe (vin olgn.) fra et fad over i et andet, over paa flasker olgn. indtappe Viin i Flaskerne. VSO. Vinens Indtapning. smst.   i videre anv.: skænke (vin olgn.). Han lader lystig indtappe. Langebek.Lex.I174a.