I. Ind-vortes, et. [-ˌvωr̥dəs, l. br. -ˌvωr'dəs, -ˌvå^?rdəs] uden bøjning. (substantivering af II. indvortes; l. br.) hvad der er indvendig ell. inden i noget; indre (I). vAph.(1764). “De har da vel ikke isinde at gaae i den Kjole?” . . “Dens Udvortes er jo rigtignok ikke det bedste.” – “Og dens Indvortes gaaer det dog ikke an at vende ud.” Heib.Poet.VII.264.   om sjæleliv, samvittighed olgn. De spørge deres indvortes, hvad de billige eller misbillige. Wand.G.I.34. Menneskets Udvortes kommer ei altid overeens med dets Indvortes. VSO. D&H.