internere, v. [entərˈne^?rə] -ede ell. (sj.) -te. vbs. -ing (LFeilb.SS.935. KPont. Retsmed.I.21). (fra fr. interner, til fr. interne (af lat. internus, indre); jf. Internat; især fagl.) anvise ophold paa et bestemt sted (opr.: i et lands indre) med forbud mod at forlade det; holde i internat. Meyer.³ Tvangsindlæggelse i en Afvænningsanstalt eller Internering i et Drankerasyl. KPont.Retsmed.I.21. MPont.MO. 118. Krigsførende Troppeafdelinger, som kommer ind paa neutralt Territorium, skal interneres indtil Krigens Afslutning.Hage.⁴ 383.   uegl. Der gives en vis videnskabelig Formnydelse (videnskabelig Internering), der . . har spillet en kæmpemæssig Rolle i den lærde Verden. LFeilb.SS.935. internere .. I de senere Aar brugt om mange Slags Fanger, politiske og andre, som man samlede i Lejre. 1000 Ord fra Hitler-Krigen.(1945).38.    part. interneret som subst. Man skelnede i Tiden efter den 5. Maj (1945) mellem internerede (for hvilke Ansvaret laa hos Minister Frode Jakobsen) og arresterede, som var sat fast af Politiet. Kappel&Togeby.Hvad betyder det?(1945).17. Transporterne af Internerede fra de tyske Koncentrationslejre gennem Danmark til Sverige. AvisAarb.1945.38.