intim, adj. [enˈti^?m] (jf. fr. intime, fra lat. intimus, superl. til interior (se Interiør); jf. inderlig; især )  1) (kun m. overgang til (ell. som overf. anv. af) bet. 2-3) egl.: som findes i det indre, inden for noget olgn.; indre; indvortes. Skikkelig københavnsk Sladder . . kun at ligne ved lunkent, fedtet, højst en Kende surt Opvaskningsvand, hvori det dog gør saa velsignet at putte Næsen, mens man bløder Næstens intime Linned. Esm.I.76. intime klædningsstykker (dvs.: undertøj) ┆ jf.: med Interiørkunst i Ordets intimeste Forstand var (Abildgaard) den første Kunstner, der beskæftigede sig her i Landet. EHannover.(KunstmusA.1921-23.92). 2) som angaar ell. tilhører det private, personlige ydre ell. indre liv; især: som i alm. er skjult for, ikke aabenbares for, vedkommer andre.      2.1) som angaar ell. tilhører det private liv, personlige forhold; (meget) personlig, privat. Hist var det de store offenlige Begivenheder, som afgav Hovedinteressen ved Heltens Forhold til dem. Her er Alt mere privat, intimt og personligt. Brandes.XIII.502. sa. DD.119 (se inderlig sp. 274⁵⁴). “Hjem? Jeg har jo ikke noget Hjem længer.” – “Ja, – jeg skal ikke spørge Dem ud om Ting, der sagtens er af intim Natur, – men Sagen maa vel kunne lade sig ordne.” SvLa. SD.120. jf.: Jeg kendte saa at sige (professor Labri) intime. Vi havde begge to gaaet i Skjorteærmer om Formiddagen og talt om Tingene. Thuborg.KV.92.    2.2) som angaar, hører til ell. er udtryk for ens aandelige jeg, især: ens dybeste, inderste (skjulte, nødigst aabenbarede) følelser, tanker osv. et meget intimt Spørgsmaal, stillet til mig selv: Hvorfor laver vi Kunst, – vi, der i det hele bilder os ind at lave den? SvLa.M.34. Vort Fædrelands Kunst er intim.EHannover.SvK.5. Det moderne Menneskes Livsfølelse og Ensomhed faar her sit første Udtryk hos os og gør “Niels Lyhne” paa een Gang til den intimeste og mest europæiske Bog i vor Litteratur. GeorgChristensen.Den litteræreKampi70'erne.(1912).13. intimt teater olgn., (mindre) teater, der yder intim kunst, opfører skuespil, hvor vægten ligger paa indre handling, menneskeskildring olgn. Sal.XVII.213. Pol.¹⁹/₁1927.2.sp.6. det nye Konsortium . . vil drive Teatret, dels som intim Scene, dels som Opera Comique. NatTid.²/₂1927.Aft.4.sp.2. 3) om bekendtskabs-, venskabs-, kærlighedsforhold olgn.: (meget) fortrolig (2), nær, øm (jf. inderlig 4.1). Ved Faderens Død . . skete vel et Brud i vore huuslige Forhold, da jeg kom til at boe paa Regentsen; men vi vedbleve dog bestandig at staae med hinanden paa den samme intime Fod som forhen. Nyerup.Levnet.19. her har jeg (dvs.: en papegøje) det langt bedre! jeg har god Mad og intim Behandling. HCAnd.V.148. jeg kjender dem meget nøje, jeg kunde næsten sige intimt. Hostr.G.140. (jeg) fandt . . Cecilie i en intim Conversation med et eller andet Individ. Chievitz.FG.144. Aloma førte sin Arm ind under Julias; hendes Stemme blev dæmpet intim, som naar Kvinder taler om Ting, deres Køn har for sig selv alene. ORung.Y.133. staa i intim Forbindelse med en. Ludv.  spec. om elskovsforhold: Det almindelige Rygte havde fortalt mig om det særdeles intime Venskab, hvormed Dronningen af Spanien beærede ham. PAHeib.E.197. (den kvindelige patient er) stærkere forvirret, tror at gjenkende sine Venner i de tilstedeværende; beskylder en Stuekammerat for intim Forbindelse med Manden. KPont.Psychiatr.I.120. i Valget af sine intime Forbindelser havde (han) aabenbaret en alt andet end kræsen Smag. Pont.M.39. billedl. (jf. bet. 4): Digtekunsten . . staar i et . . mere intimt Forhold til vort hele Aandsliv end de øvrige Kunster. CLange.NF.198.   om ven. en gammel Bekjendt . . en intim Ven af mig. Heib.Poet.VI.395. Foruden min øvrige talrige Omgangskreds har jeg endnu een intim Fortrolig – mit Tungsind. Kierk.I.5. † substantivisk: Intîm . . kaldes kærelit (dvs.: en kæreste), Tro knegt, beste ven, lif og siæl. Moth.Conv.I33.    (sj.) som man kender til bunds, er meget fortrolig med. Baggaardene omkring Frelserens Kirke – saavel som enhver Baggaard Verden over – er den intimeste Verden for (Andersen Nexø) at færdes i. KKNicolaisen. Andersen Nexø. (1919).12.   4) om berøring, sammenføjning, forbindelse olgn.: (meget) tæt(sluttende), fast, nøje olgn. (jf. inderlig 4.2). de fuldkomment plane Pappers tætte og intime Indeslutning af Bogblokkens lige saa plane Blade (dvs.: om et bogbind). BibliotH.²341. Da Mørtellaget udvider sig ved Størkningen, kan det hvælve sig op, hvis det ikke har forbundet sig intimt med Underlaget. Suenson.B.III.481. intim Berøring. D&H. (m. fr. adv.-form intime. se ndf. u. bet. 2.1).   1 *da nys med nænsom hånd | jeg prøved' på at løse fruens mest intime bånd, | så – var det bundet med en sømandsknude. LystViser.I.106.   2.1 om sted, miljø: uforstyrret af omverdenen; hvor man kan have sit privatliv i fred. de arrangerede intime Haveanlæg. BerlTid.28/9 1939.4.sp.6. en intim Spiserestaurant. Pol.7/4 1941.11.sp.4. En typisk “intim”, ældre gade, Vimmelskaftet, København. RaunkjærsKonv.IV.1114(billedtekst ).    m. fr. adv.-form, især efterstillet personbetegnelse ell. -navn: i privatlivet; som privatperson. De amerikanske Millionærer intime. FStiftstid.9/7 1913.7.sp.3. De interessanteste Afsnit af hans (: Ward Prices) Bog er dem, der handler om Hitler intime. Tilsk.1939.II.430.   3 631,21 Du er nok ikke saa lidt intim med den Dame. ErlKrist.BT.112. hvis De har indladt Dem på et intimt samliv, skal de hurtigst muligt bede Deres læge tage mål til .. et pessar. Alt for damerne.10/11 1953.22.sp.3. Har du nogen sinde kendt en pige intimt? sagde han (: en psykiater) forsigtigt. Panduro.RT.42.    Hvorfor er det, Byboer siger, saa tit ligegyldigt? Er det, fordi de ikke er intime med Tingene? AaseHans.HS.10.    om nære forhold af mere formel karakter. (den spanske lystspilforfatter Alvarez Quintero skrev) i intimeste Samarbejde med Broderen Serafin ca. 200 Skuespil. Sal.T.1945-46.833. Bestyrelsen staar i stadig intim Kontakt med Dr. Draeger. Besætt.tidensFakta.I.334. intimt samarbejde med forhandlerne. Hage.7 I.505.   4 Sygdomsformer med intim Blanding af legemlige og sjælelige Fænomener. PJReiter.Neuroserne.(1945).12.