Jærn-kno, en. jærnstykke m. huller til fingrene, som det saaledes kommer til at omgive m. en række ringe, der forøger haandens slagkraft i nævekamp; knojærn. Jærnknoer og Fægtehandsker kom i Gang. Man knubsede løs. TroelsL.IX.153. Sømanden (trak) en Jernkno frem (og) huggede den oven i Hovedet paa Betjenten. DagNyh.¹⁵/₆1911.4.sp.1. KnudAnd.H. 64.