Kamille, en. [kaˈmilə; især prov. ka- ˈmelə] (nu kun i ssgr. Kamel. Moth.K27. Pflug.DP.1061. VSO.). flt. -r. (jf. ænyd. chomelle, sv. ka(mo)mill; efter lat. chamomilla, af gr. chamaímēlon) 1) slægt af kurvblomstrede, Matricaria L., især om arten M. chamomilla L. (vellugtende kamille. Sal.²XIII.449). Funke.(1801).II.421. Warm. Frøpl.443. MentzO.Bill.11. Vilde, krydrede Kamiller . . sætter Voldstrækket frem paa sit Bord. Fleuron.HG.49.   lugtløs ka mille, Matricaria inodora L. HavebrL.²512. Sal.² XIII.450. 2) om forsk. arter af gaaseurt, Anthemis L.; især i forb. romersk kamille, A. nobilis L. vilde Romerske Cameler, som . . tiene mod Skiørbug. Pflug.DP.1061. Moth. R114. den romerske Kamille. VSO. JTusch. 284. Sal.²IX.298.   † stinkende gaaseurt, Anthemis cotula L. jf. Gaasekamille samt (m. sa. bet.): kamelblomstret gaaseurt. Hornemann.OP.450. † graa kamel, dels: A. cotula L., dels: ager-gaaseurt, A. arvensis L. JTusch.19f. VSO.III.K33.