Kemi, en. [keˈmi^?] († Kymi (alm. skrevet Chymie). Moth.Conv.K256. Kom Grønneg. III.147. vAph.Chym.I.263. FrSneed.I.478. VSO.I.564. jf. MO.I.303. † Gimi. Moth. Conv.G187). flt. (om lærebøger i kemi) -er. (ty. chemie (ældre chymie), fr. chimie, af gr. chēmeía med sideformen chymeía (til chymós, saft, vædske, afl. af chéein, gyde (s. d.)); jf. Alkemi, -kymi) læren om grundstofferne, deres forbindelser og funktioner, samt om forbindelsernes dannelse og sønderdeling. Kom Grønneg.III.147. Disteleer-Ovne til den Videnskab Chemie. Slange.ChrIV.15. *naar man tager Støv af Gravens fæle Vraae, | Man ved Chæmiens Hielp kand skue Folk opstaae. Ruge.FT.33. AWHauch.(1799).147. Det er et mageløst Studium, dette Chemi. Bergs.PP.345. la Cour & HHolst.MenneskeaandensSejre.(1904).109. organisk, uorganisk kemi ofl., se organisk osv.   (især skol.) lærebog i kemi. Glahder. Retskr.