Kile-ben, et. (i bet. 3 ogs. (nu næppe br.) Kilde- ell. † Kilder-. VSO.). (efter ty. keilbein; i bet. 3 maaske egl. til II. kilde) 1) (anat.) knogle, som danner en del af hjerneskallens underside; hvepseben; Os sphenoïdale. Moth.K102. Panum.382. LandbO.II.661.   hertil Kilebens-hule (d. s. s. Kilehule), -legeme (dvs.: den midterste, terningformede del af kilebenet), -vinge (om vingeformede udløbere fra kilebenet (jf. Ganevinge)), se Sal.²XIII.840. 2) (anat.) navn paa flere kileformede fodrodsknogler (Ossa cuneiformia ell. sphenoïdea). Saxtorph.O.9. Panum.383. LandbO.I.194. 3) (kog.) laarben af (spiselige) fugle (med vedhængende kødstykke). Kilde-: Moth.K 101. *et lekkert Kilde - Been | Af dend kalkunske Hønne. LThura.Poet.144. BH Bech. Det unge Menneske efter Moden.(1786). 45. MO. “Forskæreren skulde have det bedste Stykke (af gaasen).” M. tog da Kilebenet. Goldschm.VIII.320. Const. Kogeb.107.