Kirke-stævne, et ell. (nu kun dial.) en (PNSkovgaard.B.145). 1) (æda. kyrkistæfnæ (ofl.); emb., nu l. br.) møde paa ell. ved kirkegaarden af sognemændene om søndagen efter kirketid, hvor der oplæses forordninger, befalinger olgn., som angaar hver mand; ofte i forb. som læse paa, ved ell. (især jur.) til (Lov²¹/₅1845.§34. Sal.²XIV.5) kirkestævne. Hitter mand noget, da skal hand det til første Kirkestævne og paa Tinge oplyse, og sige hvad hand hittede. DL.5–9–1. Nu kunne Tyendeholdere snarere have nødig paa Kirkestevne og andre offentlige Samlinger at søge om Tjenestefolk. Olufs.NyOec.I.13. Pont.FL.43. LovNr.139¹¹/₄1920.§8. 2) [4] (sj.) d. s. s. -forsamling, -møde. Nord.månedskr.1875.II.97.